Af stud.mag. Lene Grønvald

Hvorfor kommer nogle nerver sig efter en operation, mens andre ikke gør? Det er et af de emner, der er særligt relevante for patienter med en Acustiscusneurinom (AN).

Overlæge Kåre Fugleholm fra Rigshospitalet har forsket i, hvordan nerver regenererer, og har mere end 5 års erfaring med operationer for Acusticusneurinom

Knuden er tæt på blodsforsyningen til hjernestammen og lillehjernen og sidder også et sted med mange nerver. Det gør operationen særlig svær:

”En stor del af operationen består i arbejdet med at bevare nerver og blodforsyning”, fortæller overlæge Kåre Fugleholm.

Forskel på nerverne

Nerverne op ad AN reagerer ikke ens på en skade. Især hørenerven er følsom for operationer, og det får betydning, når knuden skal fjernes:

”Hørenerven kan ikke engang tåle at blive rørt. Derfor mister 50 % hørelsen ved hørebevarende operationer”, fortæller Kåre Fugleholm.

Facialisnerven (ansigtsnerven) kan derimod tåle langt mere. For eksempel kan kan den enkelte nervefiber adoptere flere muskelfibre, når nogle af nervefibrene er blevet beskadiget.

"Men man får en grovere motorik,” fortæller Kåre Fugleholm.

 Overlæge Kåre Fugleholm viser de mange nerver, der ligger omkring knuden.

 Forklaringen ligger i centralnervesystemet

Forskellen mellem de to nerver skyldes, at hørenerven ved AN ligger i zonen for centralnervesystemet, mens facialisnerven ved AN ligger udenfor grænsen til centralnervesystemet:

I centralnervesystemet producerer cellerne et stof, der aktivt forhindrer nerverne i at vokse ud igen. Men cellerne uden for centralnervesystemet producerer stoffer, der får nerverne til at gro ud igen. Derfor kan ansigtsnerven, som ved AN er en del af det perifere nervesystem, regenerere i området ved AN, mens hørenerven ikke kan.

Når ansigtsnerven bliver beskadiget

Når en nerve som ansigtsnerven bliver beskadiget ved en operation, kan den regenerere på mange måder. Det afhænger af skaden.

Med et billede af en ledning forklarer Kåre Fugleholm, hvordan nervernes opbygning kan sammenlignes med opbygningen af en ledning.

Bliver nervefibrene knust under en operation, er det omkringliggende hylster stadig intakt. Det betyder, at nerven kan vokse ud i hylsteret og dermed det rigtige sted hen.

Skæres nerven derimod over, vil den søge efter et hylster – og måske finde ind i et andet hylster. Men også her har naturen sin løsning. Nerven kan forgrene sig. Den gren, der finder det bedste hylster, fortsætter med at leve, mens de andre dør.

Andre gange kan facialisnerven blive så beskadiget, at der mangler et stykke. Her kan man reparere nerven ved at transplantere en nerve fra foden. Men resultatet med et transplantat er mere usikkert:

”Når vi skærer nerven over og sætter et nervetransplantat ind, skal nervefibrene krydse over og finde et hylster to gange. Chancen for, at nervefibrene finder det rigtige, er næste lig nul. Resultatet er, at ansigtet kan blive pænt i hvile, men det vil stadig være dysfunktionelt ved social funktion,” fortæller Kåre Fugleholm.

Bør repareres med det samme

Bliver ansigtsnerven beskadiget under en operation, er det bedst at reparere med det samme. Lægerne kan for eksempel ikke hjælpe patienter med en nerve-transplantation mange år efter, at ansigtsnerven er blevet ødelagt:

”Det bedste tidspunkt er under operationen, og jeg har aldrig oplevet det på andre tidspunkter. Efter nogle år forsvinder nerve-kontakterne i musklerne, og derfor kan man ikke genoprette nerveforbindelsen efter mange år,” forklarer Kåre Fugleholm.

Læs mere om Kåre Fugleholms erfaringer med, hvordan nerverne regenererer i Medlemsnyt nr. 1 for 2007.