Symptomer
Et acusticusneurinom (AN) / vestibulært schwannom er en godartet knude der udspringer fra ligevægtsdelen af den ottende hjernerve, som ligger i den lille knoglekanal bag det indre øre.                                                                      
Herfra vokser den indad i kraniet, hvor den kan påvirke og skubbe til det omkringliggende væv, som er hjernenerver, hjernestammen og lillehjernen.                                           
Selvom knuden er godartet, kan den i nogle tilfælde, hvis den bliver stor, true livsvigtige funktioner.

Et acusticusneurinom vokser som regel langsomt over flere år og sædvanligvis i gennemsnit under 2 mm om året.                
Mange AN vokser ikke efter de er diagnosticeret, mens ca. 10% vokser mere end 2 mm om året.

Det symptom, man som regel først mærker, er lettere nedsat hørelse på det ene øre, ofte ledsaget af en mindre, fin lyd eller ringen i øret. Hørenedsættelsen er sædvanligvis let og forværres kun ganske langsomt, så langsomt, at mange ikke tænker over, at hørelsen er blevet forringet på det ene øre.

Svimmelhed og balanceproblemer er andre signaler. Signalerne kan være de samme ved meniére lidelsen eller otosclerose. Presser knuden på ansigtsnerven, kan man få sitren eller følelsesløshed i nerver i den ene side af ansigtet. Nogle får hovedpine og /eller træthed.
Dansk Acusticusneurinom Forening, Arnakhusvej 5, 3140 Ålsgårde
 
 
 
SITEMAP:ForsideOm ForeningenBestyrelsenVedtægterSponsorerNetværksgrupperMedlemssidenindgangcaptchaTaksidenSeo (IKKE SLETTE!!)SygdomdenStatistiksLinksGæstebogNyhederIndmeldelseKontaktÅrsag til lidelsenSymptomerUndersøgelserKontrolscanningOperationEfter operationBestrålingEfter bestrålingenStiger antalletSkade på nerverNye erfaringerBehandlingsformerAntal år med sygdommenGènerArbejdsmarkedstilknytningMedlemsnytMedlemsbladNetværksgrupperErfaringsbankOrienteringForedrag om ANindgang2