Balance

Svimmelhed / balanceproblemer

Ved alle de kirurgiske indgreb bliver balancenerverne fjernet under operationen. Ofte er balancefunktionen i den ene side allerede udslukt. I sjældne tilfælde kan påvirkning af lillehjernen i forbin- delse med operationen give sig udtryk i nedsat balancefunktion. Efterhånden vil den modsidige balancenerve kompensere for tabet, og ligevægten bliver god eller bedre.

Ved for lang dyb koncentration kan der opstå smerter i hovedet og dermed følgende balanceproblemer. I mørke kan balancen være et stort problem. Ved træthed og stress kan balancen også give store problemer.

Det er vigtigt, at komme i gang med genoptræning af balancen relativt hurtig efter operationen. Vedrørende dine rettigheder inden for genoptræning se info på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Under indlæggelsen efter operation bliver der givet instruktion i gennemførelse af et træningsprogram.

Denne instruktion bør efter samråd med lægen videreføres lokalt i den første stykke tid efter hjemsendelsen, og skal i givet fald indarbejdes i en samlet genoptræningsplan.

Der findes SVIMMELHEDSKLINIKKER forskellige steder i Danmark. Gå på google og skriv: svimmelhedsklinikker .

SVIMMELHED.INFO. indeholder information og øvelser til genoptræning af svimmelhed & ubalance

Samsyn. Har du problemer med balancen og går du og falder ofte, så kan det anbefales, at du får tjekket, om du har problemer med dit samsyn. 

Der findes SAMSYNSKLINIKKER forskellige steder i Danmark. Gå på google og skriv: samsyn.

Gode råd til afhjælpning af balanceproblemer:

Gåture: er en god måde at træne balancen på. Gå lige ud....gå op og ned af bakke....gå på stranden i sand....osv.

Ride: god balancetræning

Sejle kajak: god balancetræning

Stok. Brug stok, evt. vandrestok, når du går i stejlt terræn. Stokken kan også anvendes på trapper, hvor der ikke er gelænder. Før jeg fik min uundværlige stok var jeg nervøs for at gå op og især ned ad stejle bakker- skrænter. Problemer var, så vidt jeg kan analysere, at jeg ikke kan stå på 1 ben. Når jeg forsøgte at klare mig uden stok, fik jeg enten ondt i knæene eller havde meget svært ved at holde balancen. I stedet for en stok kan man vælge at tage manden i hånden, eller gå bag ham med en hånd på hans skulder. Efter stokken er blevet indført, kan jeg igen følge med min mand på ture i Rebild Bakker eller i de norske fjelde. Stokken kan for øvrigt gøres kortere, så man kan have den med i fly. [Birte Lambert]

Kontakt-punker. Sørg for kontaktpunkter f.eks. når du står under bruseren og vasker hår med lukkede øjne. Det kan f.eks gøres ved at sætte en albue mod væggen. Man bruger her sin følesans til at kompensere for manglende, eller forkert information fra øret. Bredstående stilling, så man får en større understøttelsesflade er også vigtig. [Birte Lambert]

Havearbejde. Ved lugearbejde i haven kan man vælge at kravle. Der findes udmærkede knælepuder, eller man kan sætte puder på knæene, som man ser håndværkere benytte eksempelvis, når de arbejder med flisearbejde. I øvrigt giver ethvert haveredskab en rigtig god støtte. Det fungerer faktisk som stok. [Birte Lambert]

Cykling. Det er svært at vende sig om uden at slå et slag. Sæt spejle på cyklen. Jeg har i et par år kørt med et spejl i venstre side, men har nu suppleret med et i højre side. Det højre spejl valgte jeg, fordi jeg af og til oplever, at børn overhaler mig højre om på cykelstien. Da min hørelse er nedsat kan jeg ikke ret godt høre, hvad der kommer bagfra. [Birte Lambert]

Brug altid cykelhjelm. Vi er ikke så sikre på en cykel som andre, og vi har ikke brug for flere hjerneskader. [Birte Lambert]

Hvis det er for problematisk at cykle på en 2-hjulet cykel, så lej en 3-hjulet cykel. (UR)

Fodtøj. Kender I problemet med at tage sko på uden at vælte? En stol at sidde på medens man tager sko eller støvler på er en stor hjælp. Et langt skohorn kan erstatte en stol i de fleste tilfælde. Har man ingen af delene kan det være en hjælp at læne sig op ad væggen, medens skoene tages på. [Birte Lambert]

Natlys. Er det totalt mørket kan jeg ikke orientere mig eller holde balancen. Om natten har vi valgt at have et tændt lys i en stikkontakt i entreen à la det system, man bruger til små børn. Medens jeg endnu gik på arbejde havde jeg altid en lille lygte sammen med mine nøgler, da jeg har oplevet at stå i et depotrum og lyset gik. Jeg kunne ikke finde ud igen og kunne ikke holde balancen. En pandelampe kan være god, når man skal til postkassen i mørke eller der skal hentes brænde ind fra brændeskuret en mørk aften. Den kan også anvendes hvis man gerne vil gå tur om aftenen på steder, der ikke er oplyst. [Birte Lambert]

Køre bil: er du passager i en bil og bliver forvirret over tingene som "suser " forbi , så klister noget for dit sidevindue, så du kun får tingene forfra af forruden.(UR)

Træning af svimmelhed: Det kan gøres på mange måde. Her er for kvinder en lidt hyggelig måde at gøre det på.Tag til byen og gå en tur på gågaden. Kig nu på forretninger ved at dreje hoved fra den ene side af gaden til den anden siden af gaden. Du bliver godt svimmel, men det er god træning og så er det lidt hyggeligt. (UR)